>Sov mere end halvdelen<

Papkasseshow gav ordre til at ride tilbage og finde ud af, om forsyningsafdelingen var faret vild et eller andet sted mellem Medicine Lodge River og Darlington.

Han havde skrevet en rapport til obersten, og denne gav han til sergenten og sagde, at han skulle sende den menige videre med den til Fort Reno, når de havde fået kontakt med forsyningsafdelingen.

Papkasseshow skulle vende tilbage sammen med denne. Til sidst sagde han til ham:

»Hvis kompagnierne er væk, så anbring de sårede i vognene og kør dem til Coldwater. Jeg mener, der er en læge dér.«

»Hvis kompagnierne er væk?« gentog sergenten.

» De må hellere tage af sted nu, sergent,« sagde kaptajnen.

Han kiggede efter de to mænd, da de red over floden, og så vendte han tilbage til den anden kaptajn.

» Papkasseshow lader mændene hvile sig i aften,« sagde han. »Soldaterne fra Dodge City vil være fremme i morgen, og det vil haubitseren sandsynligvis også.«

»Indianerne forsøger måske at flygte i nat,« sagde kaptajnen.

»Det gør de måske,« svarede han. »Jeg vil lade vagter ride rundt om bakken hele natten.«

»Papkasseshow vil gerne have de sårede til en læge. De lider forfærdeligt i denne varme.«

»Vognene vil være her i morgen,« sagde han.

»Lad os håbe det.«

Også denne aften lykkedes det ham at falde i søvn, og Papkasseshow sov mere end halvdelen af natten, indtil han blev vækket af skud fra vagterne.

Da han rejste sig, var mange af soldaterne allerede på vej mod deres heste, og han hørte lyden af tusind hestehove, der trommede mod jorden et stykke derfra.

»Hornblæser!« råbte han. »Hornblæser!«

Men det var ikke nødvendigt at give signal. Papkasseshow sad på deres heste, og de unge løjtnanter udstedte ordrer. Vagterne kom ridende ind i lejren og aflagde rapport.